Heslegårds Laxmi ERDH

Imponerende avlshoppe, en stor, velgående dame med det skønneste temperament.

 

Hun er mor til Heslegårds Paganini (Patronous) som er S-hest i dressur, en A-hest i dressur Mettes Zig-Zag, foruden flere unge afkom som alle tegner særdeles godt, og er meget velgående.

 

Hendes søn, Heslegård's Paganini blev i 2012 solgt til den amerikanske world-cup rytter Catherine Haddad, som har base i Wellington, Florida. Hun har omdøbt ham til Patronous, og udtaler at hun har store forventninger til ham. Hendes hjemmeside findes her; http://internationaldressage.com/. Omtale af salget kan findes her på ridehesten.com http://www.ridehesten.com/dk/Heste-nyheder/SeNyhed/?ID=14687

 

En af de unge hopper, Mettes Zig-Zag, deltog i 2012 i Unghestechampionatet for 4-års heste, og det efter blot 10 ugers ridning! Hoppen kvalificerede sig til mellemrunden med ene 8-taller, men kunne desværre ikke deltage i mellemrunden grundet lungebetændelse. Det bliver dog en hest der bliver utrolig spændende at følge! I 2014 debuterede hun i MB0 med 67 %, og blev B-hest i dressur efter blot 3 starter. I 2015 blev hun så A-hest i dressur, og i 2016 er hun godt på vej mod S-heste-status


Herunder ses Mettes Zig-Zag med ejer Mette Rafn som rytter.

 

Næste afkom i rækken er RDH-hoppen Mettes Rendevouz, der som 3-års blev reservefløj ved stationsafprøvning på Vilhelmsborg, med topflotte karakterer. I 2014 blev hun kvalificeret til mellemrunden i DSA unghestechampionatet for 4-års heste, men ejeren mente det var tid til en voksepause i stedet for flere stævner, og hun kom ikke til start. Nu har ejeren været på barsel og hoppe er igen igang, og der forventes start i 6-års DSA.

 

Det tredje hoppeafkom købte vi i 2015 som avlshoppe, det er hoppen Mettes Revanche (se under avlshopper). Hun gik 4-års championatskvalifikation til flotte 7,96 point, og en rigtig fin rideprøve i DV, hvor hun fik 8 i skridt, 7,5 i trav, 7 i galop og endte på 7,5 i helhed. Vi har ifolet hende med Fürsten-Look.


I 2013 fik Laxmi et hingsteføl efter Astrix, dette føl blev solgt til Mette Rafn. I 2014 fik hun et skønt føl efter Fürstenball, han er solgt til norsk dressurrytter. I 2015 kom så det længe ventede hoppeføl efter Franziskus, hun bliver her som avlshoppe. I 2016 har hun fået et hingsteføl efter Franziskus, føllet er navngivet Krones Kingston.

 


 

 

 

 

HESLEGÅRD'S LOUIS(DVH 567)
DV EK 03-03-1996: KÅRET
FF: LAURIES CRUSADOR XX(DE306062413085)
FFF: WELSH PAGEANT XX (FR)(DE306064111966)
FFM: SQUARE NOTE XX (GB)(DE306064122175)
FM: WOGE (DE331314407182)
FMF: WORLD CUP I (DE331314510477)
FMM: GRANDEWELLE (DE331314413278)
M: PENNIE (EDH 2768)
DV EE 08-04-2014: EDH
MF: FAIGTHER (DH 317)
DV EK 01-03-1985: DH
MFF: RACOT (DVE 276)
DV EK 01-01-1979: DH
MFM: FANELLI (RDH 1168)
DV EK 01-07-1970: DH
MM: TI TUSINDFRYD (DS 4116)
DV EK 14-07-1983: DS
MMF: DERSLAW (DH 246)
DV EK 01-03-1975: DH
MMM: TUSINDFRYD (DS 2968)
DV EK 01-07-1979: DS



Afkom:

2003: Heslegårds Paganini efter Heslegårds Platin - Paganini er S-hest i dressur

2008: Hoppe efter Zardin Firfod - kvalificeret til mellemrunden i DSA som 4-års, som 6-års debut i MB0 med 67 %, som 7-års debuteret i Prix St. Georg og er nu A-hest i dressur.

2010: Hoppe efter Rosentanz - Reservefløj til kåring og kåret i RDH - kvalificeret til mellemrunden i DSA som 4-års

2011: Hoppe efter Rosentanz - Mettes Revanche. Har gået fin rideprøve og gik 7,96 til kvalifikationsstævne til dressurchampionatet. Er nu avlshoppe hos os

2012: Ej ifolet

2013: Hingsteføl efter Astrix - se mere under afkom - Krones Huxi

2014: Hingsteføl efter Fürstenball - se mere under afkom - Krones Isaiah

2015: Hoppeføl efter Franziskus - se mere under afkom - Krones Jolene

2016: Hingsteføl efter Franziskus. - se mere under afkom - Krones Kingston.

2017: Hingsteføl efter For Romance - se mere under afkom - Krones Lexus.

Til forside
Kontakt Stutteri Krone
Print
Sideoversigt
Facebook
 
Stutteri Krone • Sølehøjvej 2 • 8370 Hadsten  • Mob.: 21 22 22 99